93 10 90 90
Auto solfilm

Solfilm i biler bliver stadig mere og mere populært og det er der mange gode grunde til.

Med solfilm monteret i bilen opnår du flere fordele. Hvis du ønsker at sænke temperaturen i bilen, afskærme solens blændende stråler eller hindre indsyn i bagagerum, så kan solfilm hjælpe.

Ud over det opnår du beskyttelse af bilens interiør med solfilmens uv filter på 99%. Solen er meget hård ved specielt lædersæder og du har måske noget i bagagerummet der er sart over for solen.

Børn på bagsædet er også beskyttet mod uv stråling.

Solfilmen holder på glassplinter hvis ruden knuses ved uheld, indbrud eller hærværk. Glassplinter fra en knust rude kan være farlige for bagsædepassagerer.

 

Vi bruger 3M solfilm, så du er sikker på et flot resultat med en lang holdbarhed.

3M solfilmen findes i 4 forskellige toner. 50, 35, 20 og 5 procent lysgennemgang. Fælles for dem alle er en indvendigt ridsfast belægning og et uv filter på 99 procent.

Monterings tiden afhænger af hvilken type og størrelse bil du har. Typisk tager det mellem 1,5 og 2 timer at montere solfilm.

 

Vi har listet et par fordele op, som du opnår når du har fået 3M solfilm i din bil.

 

 

3M cs5 bag 3M cs50 i fordøre

Når du har fået monteret din solfilm, er der et par vigtige punkter der skal overholdes, for at vi kan garantere et flot og holdbart resultat.

 

- Dine ruder må ikke nedrulles i 14 dage.

- Din el varme i bagruden må ikke aktiveres i 30 dage.

- Dine ruder må ikke pudses indvendigt i 30 dage.

 

Når solfilmen er monteret, skal limen have tid til at hærde 100% op. Intil limen er tør, er det vigtigt at ovenstående punkter overholdes og du er påpasselig med din solfilm. Overholdes disse tre punkter ikke, bortfalder garantien.

Solfilmen vil være mat i udseende de første 7-10 dage Dette forsvinder når limen er hærdet op og din solfilm bliver helt blank.

I kanten af de fleste ruder er der printet en række sorte prikker, som en afslutning. Disse prikker vil løfte filmen, da den ikke kan lægges helt ned mod ruden. Når filmen er tørret i 14 dage efter montering, kan du forsigtigt presse solfilmen ind med et finger. På den måde vil du ofte kunne lægge filmen lidt mere til ruden. Prikkerne løfter kanten på filmen og dette er helt normalt. Det kan aldrig blive usynligt, men mindre tydeligt, hvis du følger ovenstående anvisninger. Det er dog vigtigt at solfilmen er tør inden der arbejdes med den (14 dage).

 

God fornøjelse med din nye solfilm.